mandag den 24. november 2008

Evigt bagefter

Åh ja, jeg havde jo håbet på at kunne være i stand til at være på forkant med 23 ting.

Men-men det kan jo godt være svært at nå det hele, når man både skal på tr-heldags kursus i Middelfart og dagen efter skal feste have temadag på Axelborg med biblioteket.

Men jeg er jo så heldig, at jeg har snydt hjemmefra og allerede igennem laaang tid har brugt både messenger og googletalk. Dog mest messenger, da det dels var først og dels er bedre end googletalk imho.

Så ting 6 og 7 er altså klaret for længe siden for mit vedkommende.

Det er dog værre for mine kolleger, da størstedelen af dem har haft problemer med at få Messenger til at virke. Så de kommende uger, hvor vi jo har pause, vil nok blive brugt på at få messenger kørt igennem.

Forhåbentlig vil det ikke kun være i løbet af disse få uger, de/I vil komme til at bruge messenger, for det er et fantastisk program, der både kan bruges til sjov og alvor.

I denne uge, og som det sidste i år, har vi Google Maps og mitkbh. Personligt bruger jeg ikke det første så meget, men jeg har på et tidspunkt prøvet at oprette et kort over de steder, jeg har boet, og det er blevet til en del steder de sidste ti-tolv år.

Mitkbh bruger jeg en gang imellem, når jeg skal ud ov have en på opleveren. Der er det meget nyttigt. Men det er en meget god idé også lige at have aok med i baghånden, da de to hjemmesider supplerer hinanden fint.

torsdag den 13. november 2008

3, 4 og 5 - jeg føler lidt det er en omvendt nedtælling. Men til hvad?


Så måtte jeg jo også lige have ordnet ting 3, 4 og 5, tænkte jeg.

Det går jo ikke rigtig at jeg som tovholder kommer bagud - det bliver i hvert fald sværere at svinge pisken over andre så. ;-)

Ting tre var ren afslapning. Det er bare at læse. Ting fire gik noget lettere, mens jeg havde lidt problemer med ting fem, at give mit blogfeed til overskrift.dk.

Men efter at have tænkt mig lidt om, så gik det alligevel. For jeg havde jo glemt, at jeg allerede i sidste uge havde rodet med de tre ting, så jeg kunne fortælle om dem fredag morgen. Derfor var min blog allerede tilmeldt.

Men det er jo fint, for så kan jeg holde tidligt fri.

Eller, det kan jeg nok desværre ikke helt. Jeg skal jo nå at forberede mig til imorgen, hvor jeg skal fortælle om de næste ting. Desuden har jeg jo også lovet at kigge på noget på vores fællesblog for projektet 23ting.

So much to do...